Abildskov Blomster

Velkommen hos Abildskov Blomster. En blog om stort og småt i butikken, årstidernes skiften og ideer til højtiderne. Så håber du vil følge med og læg gerne en kommentar, god fornøjelse.









fredag den 28. maj 2010

Intet er så skidt........

For nogen år tilbage, fik jeg af Jakobs tante en peonplante, og se hvad nu hvad det er blevet til. Dette viste sig jo, at der var noget skvaderkål med, så nu har jeg det i hele midterbedet i haven. MEN intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.....Freyas marsvin Tumle og Lulu, elsker skvaderkål og mælkebøtter, så nu er jeg selvforsynende i marsvinefoder hele sommeren, og det ligger jo godt til pengepungen, så nu har jeg fundet noget positivt i ukrudt :-) På billedet står en rødbøg, det er Daniels træ, den historie kommer i næste uge, nemlig den 2 juni, en historie der fortæller hvorfor og hvordan jeg lever idag. Bla. med at se det positive i livet, som med ukrudtet. Ønsker alle en dejlig weekend Knus Lisbeth

Smukke Teas brudebuket

Min søde veninde Tea og Ryan blev gift i Lørdags, de er bare så skønne og smukke.



Brudebuketten indeholder bl.a. Hoya, hvid phalanopsis, vandela rose, pepito rose, passion rose, creme lissiantus, lyserød bouvardia, grøn påskeklokke og lidt andet. Jeg har ikke haft kontakt til Tea i flere år, men pludselig ringede hun og sagde, at hun jo altid havde sagt, at det var mig, der skulle lave hendes brudebuket, så jeg blev meget glad, det er jo en kæmpe ære, at lave en brudebuket, som en "pige" vil mindes og tænke på i mange år frem. God weekend derude Hilsen Lisbeth

tirsdag den 25. maj 2010

Her er mit tidsrøver projekt




Dette er så mit "håbløse" sommerprojekt. Vores nye forhave, blev gravet i efteråret, og vinteren over har den jo været fin hvid, men nu synes jeg det er lidt håbløst, med alt det ukrudt. Tidsler og senegræs vælter op, bare jeg vender ryggen til i 2 minutter. Har selvfølgelig gang i at plante til, men der skal mange planter til. Men jeg er optimistisk og kæmper med hakkejern og ondt i ryggen, og satser på, at kan vise nogle flotte billeder senere på sommeren. Ha en god dag, hilsen Lisbeth



tirsdag den 18. maj 2010

skønne farver på en forårsdag.






Sidder egentlig bare og mugger lidt over, at være på arbejde, når jeg ti gange hellere ville være hjemme i haven. Men nuvel, her er jo altid smukke blomster at kigge på, så det er svært at være "sur" i vores branche.

mandag den 17. maj 2010

brudebuket

En meget traditionel dråbe brudebuket, desværre er billedet ikke så godt, da den ligger i en kasse. Indeholdende hvid phalanopsis orchidee, røde og hvide roser, rød kalanchoe, hvid brudeslør og igen den grønne fra haven.

søndag den 16. maj 2010

weekendens brudebuketter




Maj er jo stadigvæk en stor bryllupsmåned, selv om flere vælger august, nok pga. vejret. Vi havde to brylluper her i weekenden. En lille og sød rokokobuket i hvidt og lilla, da de også skulle holde barnedåb. Indeholder 2 str. hvide roser, hvid kalanchoe, grøn santini, en grøn ting fra haven (kender ikke navnet), brodea, lyslilla lissiantus og farvet lilla slør.

torsdag den 13. maj 2010

mere butik




Butikken ligger i Kjellerup, nede af en lille sidegade, men vi har besluttet, at flytte butikken op i gågaden til august, så der kommer masser af billeder til den tid. Vi glæder os til at få mere plads og flere strøgkunder.


stemningsbilleder fra butikken.




Her er lidt billeder fra butikken. Jeg startede butikken i februar 2008 og det er gået rigtigt godt. 2/3 af det vi sælger er buketter, så vi har altid mange afskårne blomster hjemme.