Abildskov Blomster

Velkommen hos Abildskov Blomster. En blog om stort og småt i butikken, årstidernes skiften og ideer til højtiderne. Så håber du vil følge med og læg gerne en kommentar, god fornøjelse.









lørdag den 18. december 2010

Begravelse i en kold tid.....

Der er jo stadigvæk begravelser her i juletiden. Og det er jo synd og skam, at alle de fine blomster skal ud og ligge, for de holder jo desværre ikke længe, i disse frost og sne tider. Kommer blomsterne langt nok ned i oasisen, kan man jo håber at de bare fryser ind, og stadigvæk kan give noget farve.
Skal også selv en tur på kirkegården, men nu må vi se hvornår og om jeg får tid :-)

Her vælter sneen ned, og vi har længe åbent, ikke smart med håndboldkamp og snestorm! Det vælter nemlig ikke ligefrem med kunder i byen, men så fik jeg jo lige lavet et indlæg her, og gør klar til en masse skønne julekurve og div.



Ønsker alle en dejlig søndag, hilsen Lisbeth


søndag den 12. december 2010

Et besøg værd

Vil lige vise jer nogle billeder fra Neder Kjærsholm, der ligger i Thorning her ved kjellerup. Det er en gammel hovedgård, som Tove og Thor har købt, og der er bare så skønt. De har festlokaler, som der var billeder fra i sidste indlæg. Og der er vist fuldt optaget hele næste år.

Thor har gange i en vinproduktion, så vi får vores egen lokale vin. De er pt. igang med at lave orangeri og vinkælder, så man kan komme ind og se produktionen.
Tove har inddraget noget af den gamle stald, hvor hun har fyldt op med brugskunst og antik. Her er noget for enhver, ung som gammel og til alle pengepunge. Hun forhandler bl.a. Lene Bjerre, Royal Copenhagen, House Doktor og Jeanne darc.

I hele stalden, har Tove i øjeblikket givet sit bud på juleborde. Der er alle farver, nyt og gammelt blandet fint sammen.

Ovenpå, er der cafe, så man kan få sig en kop kaffe og lidt kage, for man kan nemt bruge et par timer derude.

Se mere på www.nederkjaersholm.dk God søndag til alle. Hilsen Lisbeth





fredag den 10. december 2010

Hvad bruden ikke ved.....

Kender i programet, der hedder: Hvad bruden ikke ved...Det er der hvor manden skal bestemme og planlægge det hele. Jeg har idag lavet blomster til et sådant bryllup. Kan jo desværre ikke fortælle så meget, for programmet bliver først vist til foråret. Men bryllupet bliver holdt på det skønne Neder Kjærsholm, her ved Kjellerup, et rigtigt romantisk sted til et bryllup.
Blomsterne gommen har valgt, er jo egentlig meget traditonelle, så tror de vil falde i de flestes smag, men det hører vi jo nok nærmere om :-)


Brudebuketten er også helt traditionel, en hængende dråbe, som de fleste brude falder for, har lavet denne model flere gange.

I buketten er der liljer, roser, orchideer og brændende kærlighed. Så det kan næsten ikke gå galt, men glæder mig vildt til at høre hvad bruden siger til den. Ripsalisen, der hænger ned, synes jeg minder om edderkopper, og det passer egentlig helt godt, da de skal vies i Randers regnskov.




Her er fruen selv :-) med brudebuketten, omgivelserne passer vist ikke helt til bryllup. Imorgen vil jeg vise noget mere fra Neder Kjærsholm, som virkelig er et besøg værd, hvis man er på disse kanter. Ha en god aften, håber der er et brudepar, der får en dejlig fest.
Hilsen Lisbeth


onsdag den 8. december 2010

Et godt julegave ønske

Har fået Gittes flotte bog, til salg i butikken og det er virkelig en lækker bog. Så den håber jeg vil glæde mange og er sikker på den nok skal ligge under en del juletræer. Ellers går tiden bare alt for hurtigt, nu er det jo faktisk snart jul.
Så vi fortsætter produktionen af juledekorationer, for synes da godt nok jeg har mange julevarer
endnu :-)

Glæder mig over alt sneen, det hjælper på humøret og juleglæden.



Ønsker jer alle en god og dejlig dag, og husk de tykke sokker.


Hilsen Lisbeth




onsdag den 17. november 2010

Lidt julehygge fra det røde hjørne.

Efter en travl weekend, med jule åbent hus og 5 begravelser, er her lidt jule billeder fra det røde hjørne. Her en adventskrans i hortensia på et lækkert fad. Her er nogle skønne træ lanterner, i den rigtig gode mørke røde farve, som jeg bedst kan lide.
Et skønt toiletmøbel, som bare er så nemt at lave julehyggelig.


Jeg er helt vild med cedertræer, de har en skøn facon, idet de ikke er så bredde, til os der ikke har alverdens plads, hjemme i stuen.


Har en svaghed for julebørn, har dem i flere farver. Synes der er nisser overalt, i supermarkeder, julemarkeder og tankstationer, så jeg ville finde lidt andet og de sælger rigtig godt. Den lille kammerstage er også rigtig sød og nem at pynte.


Håber I alle har travlt med at jule i butikkerne og derhjemme. Ha en dejlig dag. Hilsen Lisbeth




torsdag den 4. november 2010

Så er bunden lagt.

Så er vi ved at være færdig med at flytte rundt i butikken, har fået opdelt i farver og stemninger.
Og det er ikke julevarer vi løber tør for, lige p.t.
Har stadigvæk varer på lager og mangler jo også lige at lave X-antal juledekorationer og
adventskranse. Vi har jo valgt den gode gamle jul, til det meste af butikken, dels fordi det sælger godt, og fordi vi synes det er så hyggeligt.

Så har vi lavet en lidt mørkere afdeling, med brun, natur, og kobber. På bordet har jeg lagt mit kænguruskind, det giver en super god effekt.


Denne lækre dør, ville min storebror smide ud, men nu er den kommet på plads her, mellem
alt det hvide og sølv, og det er dette billede jeg bruger i vores annonce med jule åbent hus, godt den ikke nåede på lossepladsen:-)



Et sort grov hjørne er det også blevet til, med lavtræer, som vi ikke kan komme udenom, de er jo altid et hit. Vender tilbage med flere billeder snart, for der sker nyt hver dag. Ha en god aften allesammen Hilsen Lisbeth




søndag den 31. oktober 2010

I morgen går vi igang.

Så nåede vi november, og i morgen starter vi med at julepynte i vores nye butik. Kan mærke at jeg stresser lidt i år, da jeg godt nok synes der er mange kvm. og har jeg nu købt nok og det rigtige???? Men det hjælper nok, når vi kommer igang. Det er svært at se det hele for sig, når det suser rundt inde i hovedet og det halve af natten går med at indrette lokalet:-) Håber I er andre der har det sådan også? Heldigvis har jeg en masse fantastiske og kreative piger til at hjælpe mig:-)
Men nu vil jeg sætte mig og lave juletræer, og se om jeg kan finde en god film i baggrunden. Ønsker alle en god aften og glæder mig til at vise jer, hvad vi får mixet sammen fra imorgen af.

Billederne er fra den gamle butik, glæder mig til at kan præsentere varerne på en helt anden måde i år, så de kommer helt til deres ret.


Hilsen Lisbeth



lørdag den 16. oktober 2010

Julehygge......

Er startet lidt på Julen, adventskranse med julesnoller.............mmmmMangler selvfølgelig lys og måske lidt glimmer, men nu er jeg da startet:-)
Min kære mand var godt nok noget sur, da guldkaramellerne ikke måtte spises.








tirsdag den 5. oktober 2010

Så gør vi klar til halloween

Så er vi ved at gøre klar til halloween, det er godt nok noget mørkt, når vi er vant til hvide møbler og lyse pastelfarver. Men denne årstid har jo også sin charme, med stearinlys og vattæpper. Og de gyldne farver, giver jo også lidt "varme".
Her har vi Martha og Mary, der er klar til at skræmme livet af store såvel som små:-) Egentlig er jeg ikke så vild med alt det halloween pynt, men mange kunder vil gerne have det og ungerne elsker det.

Havde en kunde, der blev nødt til at få en heks i buketten, for det var til hans svigerdatter, og han mente heksen passede glimrende til hende:-)











mandag den 20. september 2010

Må jo nok snart igang med julen

Føler tiden render lidt fra mig i år. Normalt har jeg alt på plads til julen nu, men i år ved jeg ikke helt hvor jeg skal starte og ende. Her er billeder fra vores første jul på Østergade og i år bliver jo første jul på Søndergade. På Formland messen var der ikke meget hjælp, synes det var de samme varer som vi havde for to år siden, og det er der jo ikke meget nyt i. Men så må jeg jo ligge hovedet i blød og finde på noget selv, hvis der er nogen der har gode ideer er de meget velkommen:-)

Men det ender jo nok med, at det bliver jul alligevel. God aften. Knus Lisbeth




tirsdag den 14. september 2010

Vi har fået PIP

Ja altså PIP studio, det skønneste porcelæn, og alle kunderne, unge som ældre synes det er så fint.
Undskyld det lyse billede:-)

Fåes også i pink/lyserød, den går så fint sammen med Greengate.



Ha en dejlig aften med PIP
Hilsen Lisbeth