Abildskov Blomster

Velkommen hos Abildskov Blomster. En blog om stort og småt i butikken, årstidernes skiften og ideer til højtiderne. Så håber du vil følge med og læg gerne en kommentar, god fornøjelse.









lørdag den 18. december 2010

Begravelse i en kold tid.....

Der er jo stadigvæk begravelser her i juletiden. Og det er jo synd og skam, at alle de fine blomster skal ud og ligge, for de holder jo desværre ikke længe, i disse frost og sne tider. Kommer blomsterne langt nok ned i oasisen, kan man jo håber at de bare fryser ind, og stadigvæk kan give noget farve.
Skal også selv en tur på kirkegården, men nu må vi se hvornår og om jeg får tid :-)

Her vælter sneen ned, og vi har længe åbent, ikke smart med håndboldkamp og snestorm! Det vælter nemlig ikke ligefrem med kunder i byen, men så fik jeg jo lige lavet et indlæg her, og gør klar til en masse skønne julekurve og div.



Ønsker alle en dejlig søndag, hilsen Lisbeth


søndag den 12. december 2010

Et besøg værd

Vil lige vise jer nogle billeder fra Neder Kjærsholm, der ligger i Thorning her ved kjellerup. Det er en gammel hovedgård, som Tove og Thor har købt, og der er bare så skønt. De har festlokaler, som der var billeder fra i sidste indlæg. Og der er vist fuldt optaget hele næste år.

Thor har gange i en vinproduktion, så vi får vores egen lokale vin. De er pt. igang med at lave orangeri og vinkælder, så man kan komme ind og se produktionen.
Tove har inddraget noget af den gamle stald, hvor hun har fyldt op med brugskunst og antik. Her er noget for enhver, ung som gammel og til alle pengepunge. Hun forhandler bl.a. Lene Bjerre, Royal Copenhagen, House Doktor og Jeanne darc.

I hele stalden, har Tove i øjeblikket givet sit bud på juleborde. Der er alle farver, nyt og gammelt blandet fint sammen.

Ovenpå, er der cafe, så man kan få sig en kop kaffe og lidt kage, for man kan nemt bruge et par timer derude.

Se mere på www.nederkjaersholm.dk God søndag til alle. Hilsen Lisbeth





fredag den 10. december 2010

Hvad bruden ikke ved.....

Kender i programet, der hedder: Hvad bruden ikke ved...Det er der hvor manden skal bestemme og planlægge det hele. Jeg har idag lavet blomster til et sådant bryllup. Kan jo desværre ikke fortælle så meget, for programmet bliver først vist til foråret. Men bryllupet bliver holdt på det skønne Neder Kjærsholm, her ved Kjellerup, et rigtigt romantisk sted til et bryllup.
Blomsterne gommen har valgt, er jo egentlig meget traditonelle, så tror de vil falde i de flestes smag, men det hører vi jo nok nærmere om :-)


Brudebuketten er også helt traditionel, en hængende dråbe, som de fleste brude falder for, har lavet denne model flere gange.

I buketten er der liljer, roser, orchideer og brændende kærlighed. Så det kan næsten ikke gå galt, men glæder mig vildt til at høre hvad bruden siger til den. Ripsalisen, der hænger ned, synes jeg minder om edderkopper, og det passer egentlig helt godt, da de skal vies i Randers regnskov.




Her er fruen selv :-) med brudebuketten, omgivelserne passer vist ikke helt til bryllup. Imorgen vil jeg vise noget mere fra Neder Kjærsholm, som virkelig er et besøg værd, hvis man er på disse kanter. Ha en god aften, håber der er et brudepar, der får en dejlig fest.
Hilsen Lisbeth


onsdag den 8. december 2010

Et godt julegave ønske

Har fået Gittes flotte bog, til salg i butikken og det er virkelig en lækker bog. Så den håber jeg vil glæde mange og er sikker på den nok skal ligge under en del juletræer. Ellers går tiden bare alt for hurtigt, nu er det jo faktisk snart jul.
Så vi fortsætter produktionen af juledekorationer, for synes da godt nok jeg har mange julevarer
endnu :-)

Glæder mig over alt sneen, det hjælper på humøret og juleglæden.



Ønsker jer alle en god og dejlig dag, og husk de tykke sokker.


Hilsen Lisbeth