Abildskov Blomster

Velkommen hos Abildskov Blomster. En blog om stort og småt i butikken, årstidernes skiften og ideer til højtiderne. Så håber du vil følge med og læg gerne en kommentar, god fornøjelse.









fredag den 24. juni 2011

Kender du det, når man synes alt er noget l....?

Kender du det.....? Når man føler at alt er træls, du føler dig tyk og grim, huset ligner et bombet lokum, økonomien driller, haven er fuldstændig groet fra dig og den eneste der kan gøre noget, det er dig selv. Men energien er der bare ikke, har bare mest lyst til at kravle under dynen med en knaldroman og flygte fra hverdagen problemer. Sådan har jeg haft det siden jul og har meget svært ved at komme igang igen. Tænkte at det ville hjælpe med noget forår og sol, men det kunne ikke gøre det.

Men hvis jeg skal se lidt lyst på det, så har familien det godt, vi er raske og elsker hinanden. Butikken går fint, er ikke ramt af krisen, omsætningen og bruttoavancen stiger. Huset er ikke direkte sundhedes skadelig :-) Og i haven kommer der masser af fine vilde blomster, der nok ikke havde overlevet hvis hakkejernet havde været på sin sædvanlige runde. Økonomien er da heller ikke så slem som Erik Skov :-) Og tror der er folk. der har det værre end mig



Nu er jeg kommet lidt videre, ikke mindst pga en dejlig ferie på Rhodos. Svigermor er blevet 60 og svigerfar inviterede hele familien. Så får man mulighed for at komme lidt væk og tænke over tingene.





Så jeg har lagt som en strandet hval :-) på en solseng med en knaldroman, og nydt ungerne der boltrede sig i poolen. Fået lidt sol på kroppen, noget dejlig mad, en gin og lemon (måske to) og bare slappet af.







Så nu føler jeg faktisk at jeg er på rette kurs igen. Så nu vil jeg igen gerne igang med at blogge og blive inspireret af I kreative og spændende mennesker derude i cyberspace. Men man kan faktisk godt miste pusten en gang imellem, når man ser hvad andre når til dagligt, hvor pænt og nydeligt folk bor og man føler at man skal leve op til det. Har nu indset at når man arbejder 60-70 timer i butikken, så er det svært at nå alt det man gerne vil, men det er jo også ligemeget, når bare vi er raske og elsker hinanden højt.

Vil ønske alle en dejlig weekend og skal nok lave et lidt mere positivt indlæg snart, men trængte lige til at få "ryddet" op.

Mange knus fra Lisbeth









4 kommentarer:

  1. Ja det kan du lige tro,jeg kender, efter adskillige depressioner! Der er kun et at gøre: Tvinge sig selv ud og igang. Energien kommer ikke af sig selv, man skal bruge af den for at få den! Det lyder som en dejlig ferie, så det var da godt, du kom afsted. Og skønt, at I ikke mærker krisen i butikken. Så op med humøret, og det er godt, du husker alt det, der går godt også. Iøvrigt er det jo sjældent, at man på bloggen viser alt det, der roder... for det gør der jo hos alle andre også! Vi er vel alle mennesker..? Jeg kan da sagtens pege på adskillige områder af mit liv, som jeg kunne være utilfreds med, f.eks at jeg endnu ikke har min egen butik - jeg kan slet ikke vente med at skulle bruge 60 timer på MIT EGET ;-) He he ;-)

    SvarSlet
  2. Kære Lisbeth:o)

    Kørte igennem Ans for to dage siden på vej til rosenplanteskolen i Gerning. Var i tidsnød, men ville så gerne have været inde og se din butik og hilse på. Det SKULLE jeg jo have gjort. Så skulle du have fået verdens længste og varmeste KNUS for det trænger du vist til lige nu.

    KÆMPEKNUS,

    TANTE GRØN

    SvarSlet
  3. Søde Lisbeth, giv nu digselv lov til at være et menneske. Hvor er det dejligt befriende at høre, at du OGSÅ er et menneske af kød og blod. Det er vi jo alle. Husk at have-, bolig-, og blomsterdeko-blogs jo er en stylet og lidt iscenesat virkelighed, hvor kun det smukke får lov at blive vist frem. Det er jo skønheden, vi søger og higer efter. Men med den lange arbejdsuge du har, er jeg godt klar over, at der må være en bagside af medaljen, der hedder værkende ben, ømme muskler, søvnunderskud, konstant dårlig samvittighed, stress etc etc. Det lyder som om, at du har haft en snert af depression og at du har været meget overanstrengt. Håber og tror at din ferie under sydens sol har udvirket mirakler. Når du skærer helt ind til benet, er det jo netop det, at alle dem du elsker, har det godt og at I har hinanden, der betyder ALT:o) På det område har du fået en kæmpestor gave. Med det antal ugentlige antal arbejdstimer, du lægger i butikken, er det umenneskeligt at forlange at også dit hjem og din have skal være toptunet og perfekt. Det er simpelthen menneskeligt umuligt.

    Du må endelig ikke sammenligne digselv med andre kvinder, hverken på blogs, i dameblade etc. Vi er mennesker, Lisbeth. Mennesker med ømme muskler, for lidt penge i pungen, muskelinfiltrationer, ligtorne, depressioner, vasketøj der hober sig op, nullermænd i krogene, vinduer der ikke er blevet pudsede efter den sidste storm etc etc. Vi skal være os selv bekendte som mennesker. Det er ikke nogen nem opgave at opgive sit eget idealbillede af sigselv som en superwoman, men det er nødvendigt for ikke at gå ned med flaget. Jeg øver mig selv hver eneste dag, kære Lisbeth:o)

    Du er smuk, har den perfekte krop, der gør dig til den du er. Du har en familie der elsker dig overalt. Please, vil du ikke nok være sød ved Lisbeth? DET FORTJENER HUN:o)

    Kæmpeknus fra TANTE GRØN

    SvarSlet
  4. hej Lisbeth...
    Jeg syntes nu bare at det er dejligt at høre fra dig..:0)og ja ind imellem så er livet sku noget rod..men vigtigst er det jo at vi har det godt..Jeg har selv lært at trække stikket ud, inden læsset vælter , men det har taget mange år at lære..jeg vil også gerne at alt omkring mig ser pænt og ordentlig ud, men det er ikke altid sådan..men mine børn har det godt,og det er vigtigst.for år tilbage kunne jeg flyve rundt når jeg skulle ha gæster, i dag må alle stadig komme forbi, men jeg panikker sku ikke over støvet på mine reoler, jeg hviler i mig selv ,,før var jeg min egen værste fjende,og jeg tror det er sådan for mange kvinder, vi skal helst stråle af overskud og sundhed, slanke, osv..arbejde 50 timer i ugen før det overhoved tæller..men nej nyd du bare livet, blogg når du har tid og lyst
    affind dig med at du bare ikke kan nå alt..uddelegere lidt mere til familien..du har en forretning at passe, børn og familie..hvad mere kan du ønske dig..Jeg er blevet bedre til at dele mit liv op i butik og privat,indkøb, planlægger mere, og på den måde går mit puslespil op..og som tante tulle skriver nok så rigtigt , som er det jo kun de pæne billeder vi viser, der er jo ingen af os som har lyst til at vise støvet på hylderne (for det er der jo)..men måske var det vi skulle prøve..ha ha..kan du ha en dejlig dag..op med humøret . knus fra Diana

    SvarSlet